Fotografi

Jeg foretrækker billeder taget i det naturlige lys, og finder gråvejr meget spændende. En overskyet himmel virker som en softbox, som studiefotograferne sætter på deres fotolamper, for at gøre lyset blødt og diffust. Det er præcis den type lys, der gør det muligt at fotografere intime detaljer uden grimme højlys og dunkle skygger.

Mit fokus er at skabe professionelle billeder med personlighed. Jeg afsætter derfor god tid, så du når at føle dig afslappet foran kameraet. Ligger landet badet i sol, skyder jeg tidligt om morgenen eller sen eftermiddag.

Ønsker du at booke mig til en fotoopgave, så send mig en mail eller giv mig et kald.

Herunder finder du et lille udvalg af fotografier, som jeg har skudt. Vil du se flere, så kig forbi min blog eller instagram, hvor du også er velkommen.